---
title: "Varsel om prisstigning"
description: "Vi vil gerne uddybe begrundelsen for vores prisstigning."
date: "2026-04-01"
created: "2026-04-01"
---

[Hjem](https://fensmarkfjernvarme.dk/)

                    [Nyheder](https://fensmarkfjernvarme.dk/nyheder)

                [Varsel om prisstigning](https://fensmarkfjernvarme.dk/nyheder/varsel-om-prisstigning)

# Varsel om prisstigning

Vi er fuldt forståelig over for at man er utilfreds med den varslede prisstigning.

Og isoleret set så er det en stigning fra 750kr. til 1000kr. så 33,3% men da det jo er en prisstigning pr. 01.07.2026 altså 3 måneders varsel efter kontraktbekendtgørelsen, så er det jo kun halvdelen af året som er påvirket af den pris, så gennemsnittet bliver 875kr. som udgør 16,6% og da det er på den variable omkostning, så samlet set for et hus med fastafgift og variabel, er det en stigning for et år på 11,5%.

Dette er blevet anmeldt til forsyningstilsynet rettidigt, 3 måneder inden som det skal, da det er over 10% og over 100kr./md. til ugunst.

Årsagen til at det er nødvendigt med en prisstigning, er at varmebehovet er steget med 24% i år 10% mere end forventet og at overskudsvarmen er reduceret med 14% derfor har det været nødvendigt at lave den øgede mængde varme på gas.

Vi har forsøgt at være på forkant med situationer som denne, ved at få installeret elkedler som skulle kunne bidrage til varmeforsyningen, med billigere produktionspris og reducering af gasforbrug, men dette har vi ikke kunne få idriftsat på grund af Cerius/Radius.

Det skal så siges at vi nu har fået en nettilslutningsaftale og forventer at kunne tage dem i brug snarest.

Og da konflikten i Mellemøsten har påvirket gasprisen, som benzin, diesel, fødevare, byggemateriraler og også El. så giver dette en højere produktionspris, både på gaskedel og varmepumper.

Vi vil gerne frabede os aggressive, vrede, nedladende og ikke saglige mails, som nogle af dem vi har modtaget, de ændrer ikke på situationen kun vores arbejdsforhold.

Men vi vil meget gerne tale med folk der har spørgsmål, og forsøge at forklare situationen.

Artikel i Sjællandske Nyheder:

[Lille varmeværk i store problemer – Sjællandske Nyheder](https://www.sn.dk/art6542088/naestved-kommune/nyhed/lille-varmevaerk-i-store-problemer-ramt-af-den-perfekte-storm/)
